Review and Herald 21/03 1878

En appel for vore europæiske missioners skyld

Jesus forlangte kun af han at han skulle gå der hvor han ledte vejen. Pligtens tornede sti bliver lettere at følge nor vi opsporer hans guddommelige fodspor foran os, bryder vildroserne ned. Kristus vil have accepteret denne talentfulde og ædle hersker, hvis han havde givet efter for hans krav, lige så hurtigt som han accepterede fiskerne som han bad følge sig. Denne unge dygtige mand der kunne skaffe sig ejendomme var ikke imod ham, gav sin elskede sin næste som sig selv, og begik ikke fejl ved at skaffe sine rigdomme. Om denne evne blev brugt i Guds tjeneste, til at redde sjæle fra fordærv, ville det have været antageligt for den guddommelige mester, og han kunne være blevet en flittig og succesrig medarbejder for Kristus. Men han afviste det ophøjede privilegium at samarbejde med Kristus i at frelse sjæle; han vendte bort fra den herlige skat han var udlovet i Guds rige, og klyngede sig til jordens flygtige rigdomme.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.