”Jeg er vedvarende taknemmelig mod Gud for hans nådefulde venlighed. Når jeg tænker på hvor svag og skrøbelig jeg var da jeg begyndte min rejse mod øst, og hvordan Herren holdt mig oppe og velsignede mig og så til at jeg kom hjem i sikkerhed, fyldes mit hjerte til randen af hans store kærlighed. Når jeg skriver i min bog føler jeg mig dybt rørt. Jeg vil have ud den så hurtigt som muligt, for vort folk behøver den ret meget. Jeg skal gøre den færdig næste måned, om Herren giver mig sundhed på den måde som han har gjort hidtil. Jeg har ikke kunne sove om nætterne for at jeg tænkte på de vigtige sager som vil ske. Tre timer, ud af fem, er den søvn jeg får. Jeg er så oprørt at jeg ikke kan slippe det. Jeg føler at jeg må skrive, skrive, skrive uden tøven.