Store ting ligger foran os og vi vil kalde mennesker fra sin ligegyldighed for at gøre sig rede. Evige ting trænger på mit sind dag og nat. De jordiske ting blegner for mig. Vi skal ikke slippe vort håb nu, uden at have en fast tillid, fastere end nogensinde tidligere. Herren har hjulpet os hidtil og han vil hjælpe os til sidst. Vi skal se på støttepillerne, erindringer om hvad Herren har gjort for at trøste og redde os fra ødelæggerens hånd. Vi skal have hver tåre som Herren har tørret af vore øjne i frisk erindring, hver smerte som han lindrede, al uro som han fjernede, al rædsel som han taget bort, hvert behov han stillet, al nåde han gav, og på den måde styrke os selv indenfor alt det som ligger foran os ved at mindes vor pilgrimsfærd. Vi kan ikke andet en se frem imod nye forvirrende omstændigheder i den kommende konflikt, men vi kan se på det som ligger bagom os lige så godt som på det som skal komme, og sige – Hidtil har Herren hjulpet os. ”Som din dag, så skal din kraft også være”. Prøvelserne skal ikke overstige den styrke som vi kommer at få for at bære dem. Så lad os tage vort arbejde op præcis der hvor vi fandt det, uden et beklagende ord, og stole på at ingenting kan komma over os uden at kraften kommer i forholde til prøvelsen.