Adam and Eve persuaded themselves that in so small a matter as eating of the forbidden fruit, there could not result such terrible consequences as God had declared. But this small matter was sin, the transgression of God's immutable and holy law, and it opened the floodgates of death and untold woe upon our world. Age after age there has gone up from our earth a continual cry of mourning, and the whole creation groaneth and travaileth together in pain as a consequence of man's disobedience. Heaven itself has felt the effects of his rebellion against God. Calvary stands as a memorial of the amazing sacrifice required as a propitiation for the transgression of the divine law. Let us not esteem sin as a trivial thing. Are not the hands and feet and side of the Son of the infinite God, to bear an eternal testimony before the universe of its untold malignity and curse?

Adam og Eva fik sig selv overtalt til at tro, at en så ringe sag som at spise af den forbudne frugt ikke kunne få så frygtelige følger, som Gud havde sagt. Men denne ringe sag var synd, overtrædelse af Guds uforanderlige og hellige. Lov, og den lukkede op for dødens sluser og bragte ubeskrivelig ulykke over verden. Gennem alle tider er der fra vor jord opsteget et bestandigt klageråb, og hele skabningen sukker og er i veer som følge af menneskets ulydighed. Selve Himmelen har følt virkningen af menneskets oprør mod Gud. Golgata står som et mindesmærke over det forunderlige offer, der var påkrævet til soning for overtrædelsen af Guds lov. Lad os ikke betragte synden som noget ligegyldigt. Er ikke den evige Guds Søns hænder og fødder og side et evigt vidnesbyrd for hele universet om syndens ufattelige ondskab og forbandelse?