Det er kun ved vort liv, at vi kan bevise ægtheden af vor højtidelige tro for verden. Men hvis Kristi komme virkelig er nærmere, end da vi kom til troen, hvorfor er der da blevet sådan en ændring i manges adfærd? Hvorfor er de så ligeglade, så ligegyldige over for Guds ords lære, så hensynsløse over for hans krav til dem? Hvorfor søger de at forene sig med dem, hvis indflydelse ville aflede deres sind fra Gud og fra en forberedelse for evigheden? Det er kærlighed til verden, der fører til forsømmelse af evige interesser. "Så lad os da aflægge mørkets gerninger og iføre os lysets våben." Dette er vor gerning. Lad os ikke afledes fra den af verdens tillokkelser eller gøres modløse af dens forhånelse. "Frelsen er os nærmere nu, end da vi blev troende." Vi har ikke længe at arbejde på. Vor tid, vore talenter, er for dyrebare til at begraves i verden.