Denne tidsalder viser et sørgeligt billede for dem, hvis øjne er blevet åbnet for at se de onder der hersker overalt. Verden er næsten forladt for gudsfrygt og kærlighed til Gud. Dette er den tid der er profeteret af Esajas, når ”mørket skal dække jorden, og stort mørke folket.” Store skarer ledes bort af en troløs slægts bedrag, og lever i vildfarelsens mørke. Den fremherskende hånd for vor tid er vantro og frafald, - en ånd der giver påskud af oplysning på grund af et formodet sandhedskundskab, men i virkeligheden den blindeste indbildning. Der er en modstand imod Guds tydelige ord, og mod vidnesbyrdet i hans Ånd. Der er en afguderisk ophøjelse af baren menneskelig tankegang, frem for Guds åbenbarede visdom.