By wisdom the world knew not God. Their estimation of the divine character, their imperfect knowledge of his attributes, did not enlarge and expand their mental conception. Their minds were not ennobled in conformity to the divine will, but they plunged into the grossest idolatry. "Professing themselves to be wise, they became fools, and changed the glory of the uncorruptible God into an image made like to corruptible man, and to birds, and four-footed beasts, and creeping things." This is the worth of all requirements and knowledge apart from Christ.

Verden lærte ikke Gud at kende ved hjælp af sin egen visdom. Menneskers forståelse af Guds karakter, deres ufuldstændige kundskab om hans væsen, hjalp dem ikke til at vokse mentalt. Deres sind blev ikke renset ved lydighed mod Guds vilje, men de sank ned i den mest nedværdigende afgudsdyrkelse. "De hævdede at være vise, men blev tåber, og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr." (Rom 1,22-23) Sådan bliver al kundskab værdsat når Kristus ikke er med.