The Lord Jesus Christ, the divine Son of God, existed from eternity, a distinct person, yet one with the Father. He was the surpassing glory of heaven. He was the commander of the heavenly intelligences, and the adoring homage of the angels was received by him as his right. This was no robbery of God. "The Lord possessed me in the beginning of his way," he declares, "before his works of old. I was set up from everlasting, from the beginning, or ever the earth was. When there were no depths, I was brought forth; when there were no fountains abounding with water. Before the mountains were settled, before the hills was I brought forth; while as yet he had not made the earth, nor the fields, nor the highest part of the dust of the world. When he prepared the heavens, I was there: when he set a compass upon the face of the depth."


Review and Herald 5/04 1906

Ordet blev kød.

Herren Jesus Kristus, Gud evige Søn, ekisterede fra evighed, en virkelig person, dog ét med Faderen. Han var den herligste i himmelen, og han var englenes leder. Han modtog englenes tilbedelse som med rette tilkom ham. Det var ikke et gode han røvede fra Gud. Han siger: "Som begyndelsen på sine handlinger skabte Herren mig, som det første af sine værker dengang. Fra evighed er jeg dannet, fra begyndelsen, før jorden blev til. Jeg blev født før, strømmene var til, før der var vandrige kilder; da bjergene endnu ikke var sat ned, forud for højene blev jeg født, førend han skabte landjorden og markerne og de første støvkorn i verden. Da han grundfæstede himlen, var jeg allerede, da han lagde jordens flade fast på urdybet." (Ordsp. 8,22-27).

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.