Han har givet os sit løfte. Om også bjergene viger, om også højene rokkes, hans kærlighed viger ej fra hans folk, hans fredspagt rokkes ikke. Hans røst lyder: "Jeg elskede dig med evig kærlighed." Jer. 31,3. "Jeg forbarmer mig med evig kærlighed." Es 54,8. Hvor forunderlig er ikke denne kærlighed, at Gud nedlader sig til at borttage al årsag til tvivl og rådvildhed på grund af menneskelig frygt og svaghed og griber fat om den skælvende hånd, som rækkes ham i tro; og han hjælper os til at have fuld tillid ved sine gentagne forsikringer. Han har oprettet en bindende pagt med os på betingelse af vor lydighed, og han kommer os i møde i vor egen opfattelse af tingene. Vi mener, at en overenskomst eller et løfte fra vore medmennesker, hvis det bliver optegnet, stadig behøver en garant. Jesus har imødekommet al denne besynderlige frygt, og heri har bekræftet sine løfter med en ed: "Derfor, da Gud endnu tydeligere ville give forjættelsens arvinger til kende, at hans beslutning var urokkelig, indestod han derfor med en ed ..... " Kunne vor Herre gøre mere for at styrke vor tro på hans løfter?