The belief of a falsehood did not make Paul a kind, tender, compassionate man. He was a religious zealot, exceedingly mad against the truth concerning Jesus. He went through the country, haling men and women, and committing them to prison. Speaking of this, he says: "I am verily a man which am a Jew, born in Tarsus, a city in Cilicia, yet brought up in this city at the feet of Gamaliel, and taught according to the perfect manner of the law of the fathers, and was zealous toward God, as ye all are this day. And I persecuted this way unto the death, binding and delivering into prisons both men and women."

Det at Paulus troede en løgn, gjorde ham ikke til et venligt og hensynsfuldt menneske. Han blev en religiøs fanatiker som rasede mod sandheden om Kristus. Han drog gennem landet, slæbte både mænd og kvinder ud og fik dem kastet i fængsel. Han fortæller selv om det: "Jeg er jøde, født i Tarsus i Kilikien, opvokset her i byen, uddannet grundigt i den fædrene lov ved Gamaliels fødder, brændende af iver for Gud, ligesom I alle er det i dag. Jeg har forfulgt denne Vej med død og drab, både mænd og kvinder jeg anholdt og sat i fængsel." (Apg 22,3-4)