Review and Herald 12/04 1870

Praktiske bemærkninger [ved friluftsmøder i mødet i Johnstown, Mich., Juni, 1869].

Du får nu anledning at udnytte og blive fuldkommen på denne side af Dommen. Her kan du opnå moralsk egnelse til at møde din Gud. Du bør have ret, netop det rigtige, hvis du vil have adgang gennem portene i Guds hellige stad. Afslutter din prøvetid i dag, og du er nu lige foran portene til staden, og de skal til at åbne foran dig, og lysstrålerne fra Guds trone, skal til at skinne på dig, vil du da kunne klare det? Vil du kunne bære dem, i dine synder og i din uretfærdighed og ufuldkommenhed? Kan du glæde dig over det hellige og guddommelige lys? Ikke et øjeblik. Du vil falde kraftesløs om ligesom den romerske vagtmand, som stod vagt omkring Kristi grav, da englene steg ned for at oprejse Guds søn. Da lyset faldt på de romerske vagtmænd, blev de som døde mænd. De faldt til jorden. De kunne ikke klare lyset fra himmelen, som blev genspejlet fra en mægtig engel. Det kan du heller ikke, med mindre du har udrustet dig til det her. Hvordan ville du føle det, hvis du kunne komme ind gennem den hellige stads porte, efter din prøvetid er over og med synder på dig, stolthed, dårskab, misundelse, onde mistanker, vellystige lidenskaber, begærlighed og disse onde ting og kigge på de syndfri engle, som aldrig har faldet, aldrig været ulydige, og i hvert ansigt se Guds herlighed, som den skinner på Jesus Kristi ansigt, og se de forløste hellige, som har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod? Du hører en stemme spørge: Hvem er de? Og der bliver svaret: Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.