Lad ingen føle at deres fremgangsmåder ikke trænger forandring. Dem som beslutter det egner sig ikke til guds arbejde, for de føler ikke nødvendigheden at presse sig mod en højere standard, og hele tiden gøre sig bedre. Ingen kan vandre sikkert med mindre de lader være med at stole på selvet, og ser hele tiden på guds arbejde, studere det med et villigt hjerte, for at se deres egne fejl, og lære Kristi vilje, og bede om at det vil gøres i og ved og gennem dem. De viser at deres tillid ikke er til dem selv, men i Kristus. De holder sandheden som en hellig rigdom, i stand til at hellige og forædle, og de søger hele tiden at bringe deres ord og veje i harmoni med dens principper. De frygter og skælver for at noget der lugter af selvet ikke bliver forgudet, og derved genproduceres deres mangler hos andre, som betror sig til dem. De søger altid at underkue sig selv, og lægge alt væk der smager af det, og lægge Kristi sagtmodighed og ydmyg i stedet. De ser op til Jesus, vokser op til ham, samler lys og nåde hos ham, så de kan sprede det samme til andre.