Disse ting skader ikke kun deres egne sjælen, men fører andre på vildspor, som ser dem som repræsentatner for sandheder de bekender at tro. Her ser vi hvorfor nogle af vore prædikanter så vel som lægmænd ikke har lavere kræfter. De har ikke overgivet sig helt til Gud. De indser ikke det syndige i at klynge sig til deres egne veje, og følge deres egne ideer, som er grove og snævre, og uden symmetri. De holder sig hårdnakket til en teori om sandheden, og prøver at give den til andre, men den er så omtåget af deres egne særheder, at dens klarhed er formørket; den ser utiltrækkende ud, og afvises for ofte.