Trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe også Udgangen af den, for at I må kunne udholde den. Vi har også vort Ansvar. Vi må ikke uden videre stille os på Fristelsens Vej. Gud siger: Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager Åb 18,4. og rør ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder, og jeg vil være jeres Fader, og I skal være mine Sønner og Døtre. Dersom vi, ved at omgås med verdslige Mennesker for Fornøjelsernes Skyld eller ved at give efter for verdslige Skikke elle ved at forene vore Interesser med de vantros stiller os på Fristelsens og Syndens Vej hvorledes kan vi da vente, at Gud skal fri os fra at snuble?