Review and Herald 14/04 1885

Det nye hjerte

Sabbaten, - oh! gør den til den lifligste, og mest velsignede dag i hele ugen. Forældre bør ikke lade deres børn være ude hos andre at leje og fornøje sig. Jeg har fundet at mange er ligeglade med sabbatsdagen, og ikke ved hvor deres børn er eller hvad de gør. Forældrene kan og bør vise deres børn opmærksomhed, læse de mest interessante afsnit af bibelhistorien for dem og opdrage dem til at ære sabbatsdagen ved at helligholde den i overensstemmelse med budet. Det kan ikke gøres, hvis forældrene ikke føler nogen byrde for at gøre deres børn interesserede. Men de kan gøre sabbatten til en fryd, hvis de vil følge den rette fremgangsmåde. Børnene kan gøres interesserede i at læse noget godt og at tale om deres sjæls frelse. Men det er nødvendigt, at de bliver undervist og vænnet til det. Det naturlige hjerte holder ikke af at tænke på Gud eller Himmelen eller de himmelske ting. Tilbøjeligheden til det onde og tendensen til verdslighed må til stadighed trænges tilbage, samtidig med at det himmelske lys lukkes ind.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.