Jeg er især bange for mødrene, når jeg ser, hvor blinde de er, og hvor lidt de føler det ansvar, som er pålagt en moder. De ser Satan virke i det egenrådige barn, der blot er nogle få måneder gammelt. Fyldt med ondsindet vrede synes Satan at tage det helt i besiddelse. Men måske er der i huset en bedstemoder, en tante eller andre slægtninge eller venner, der vil søge at få moderen til at tro, at det vil være en grusomhed at irettesætte det barn, mens netop det modsatte er sandt, og det er den største grusomhed at lade dette sarte, hjælpeløse barn være i Satans besiddelse. Satan må afvises. Hans tag i barnet må brydes. Hvis irettesættelse er tiltrængt, så giv den trofast. Kærlighed til Gud og sand medlidenhed med barnet vil føre til en trofast udførelse af pligten. Forældrene skal bede for at Gud vil sende guddommelig hjælp kombineret med menneskelig anstrengelser for at drive Satan tilbage. Den liflige underdanighed som Jesus alene kan tildele, bør bruges; men forældrene må ikke lade Herren gøre alt arbejdet. Herren har overladt noget til forældrene at gøre. Lad ikke nogen perversitet eller lidenskab kontrollere de små. Læg dem i tro i Jesu arme. Våg og bed. I vil have en kamp, forældre med at drive jeres børn fra den sataniske ånd; men det vil lykkes hvis I holder ud. Lad ikke satanisk lidenskaber blive hos jeres børn. Lær dem at I skal adlydes. Når I gør dette, uddanner I dem at adlyde Gud. Lær jeres børn at ære jer, fordi Guds lov pålægger børn denne pligt. Hvis I giver jeres børn lov til at ringeagte jeres ønsker og undlade at tage hensyn til hjemmets love, lukker I øjnene for synd. I tillader Djævelen at gøre, som han vil; og den samme opsætsighed, mangel på ærbødighed og kærlighed til selvet vil de bringe ind i deres religiøse liv og ind i menigheden, og skylden for alt dette onde vil i Himmelens bøger blive tilskrevet forældrenes forsømmelighed.