Review and Herald 14/04 1891

Kristus har lovet: "Den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud." Han vil høre og besvare vore bønner og troen griber Guds rige løfter de er givet til os. Idet vi griber Guds løfter, bliver vi stærke i troen og oplever, at Herrens ord opfyldes, som han har sagt. Vi føler vor svaghed og uværdighed og derfor indser vi vor afhængighed af Gud. Hver eneste en af os kan få en rig erfaring med Gud, hvis vi helt vil afstå fra vore synder og underkaste os Gud. Hvor kan vi dog nære noget urent i vort hjerte, når Jesus døde for vor skyld for at vi kunne få del i Guddommelig natur og undfly fordærvelse i verden, som skyldes det onde begær?Vi må helliges ved sandheden og denne helliggørelse sker ikke på et øjeblik, men tager hele livet. Vi må lære at søge hjælp hos Jesus; for den tid vil komme, da vi bliver adspredt og ikke længere kan støtte os til hverandre. Kristus er rede til at give os den hjælp, vi trænger til. Bibelen er fuld af dyrebare skatte, men vi må grave efter dem ligesom den mand, der købte en hel mark for at få skatten. På den måde skal vi lære, hvad levende tro vil sige. Mange svækker deres sind ved at læse romaner og noveller og mister derved sansen for Guds Ord. De bliver åndeligt berusede og ude af stand til at betragte livets alvorlige spørgsmål i det rette lys, medmindre de aflægger denne vane. Studer Bibelen og lær sandheden at kende. Støt dig til Gud og lær sand tro at kende, ja, lev af hvert ord, som udgår af Guds mund.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.