Vi læser om profeten Enok, at han "vandrede med Gud." Enoks vandring med Gud bestod ikke i noget overnaturligt; det var ikke et liv i henrykkelser og syner, men et liv i opfyldelse af dagens pligter. Han trak sig ikke lig en eremit tilbage fra andre mennesker; thi Gud havde betroet sin tjener at udføre et værk for verden. I familielivet, som ægtefælle og far, som ven og borger og i sin omgang med andre var han Herrens trofaste, utrættelige tjener. Hans hjerte var i overenstemmelse med Guds vilje; thi "følges to mennesker ad, uden at det er aftalt?" Am 3,3.