Det er muligt for os i vor tid at kende Gud og være himlens sande lysbærere. Det var således, Enok vandrede. Det var ikke lettere for ham at leve et retfærdigt liv dengang, end det er for os nu. Verden var dengang ikke mere tilbøjelig til at tiltage i nåde og hellighed, end den er i vore dage; men Enok anvendte tid til bøn og samtale med Gud, og herved blev han i stand til at undfly verdens fordærvelser og lyster. Det var samfundet med Gud, som beredte ham til forvandling.