Den selvfornægtelse og selvopofrelse, som Frelseren udviste i sit liv, må også åbenbares hos hans efterfølgere. Vi formanes til at "vandre således, som han vandrede" (1Joh 2,6); og grunden til vor svaghed er, at vi undlader at efterkomme denne befaling. Hvor vi end vender os hen, gives der anledning til at virke for vore medmennesker. Det er vor pligt at lede sjæle til det Guds lam, som bærer verdens synd. Det er af vigtighed, at vi indtager vor rette plads i verden og i menigheden; men dette kan vi ikke, medmindre vi stadig har samfund med Gud. Vor tro må nå indenfor forhænget. Vi må gribe Guds evige løfter; men for at kunne gøre dette må vi eje en tro, som ikke svigter - en fast, urokkelig tro, der vil gribe den Usynlige.