Enok var et aktiv medarbejder. Han søgte ikke bekvemmelighed og trøst. Han brugte heller ikke sin tid på ørkesløs meditation, eller prøve at vinde lykke for sig selv. Han deltog ikke i fester og fornøjelser som hele tiden tog fornøjelseselskernes opmærksomhed i verden før syndfloden. I hans dage var manges sind optaget af verdslige fornøjelser, fornøjelser som fristede dem til at gå på vildspor. Men Enok var meget alvorlig. Han blandede sig kun hos de syndige medarbejdernes synd for at advare dem og vendte sig med afsky fra deres onde veje, og til at angre og søge Gud.