Der er intet arbejde som er vigtigere for vor opmærksomhed end at berede sig for det fremtidige evige liv. Vi må våge i bøn. Vi må lære i Kristi skole. Intet andet end hans retfærdighed kan berettige os til nogen af nådepagtens velsignelser. Vi har længe ønsket og prøvet at få disse velsignelser, men har ikke taget i mod dem, fordi vi har næret den tanke at vi skal gøre noget der gør os værdige til dem. Vi har ikke set bort fra os selv, troet på at Jesus er en levende Frelser. Vi må ikke tænke at vor egen nåde og fortjenester vil frelse os; Kristi nåde er vort eneste håb for frelse. Gennem sin profet har Herren lovet, ”Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade.” Vi må tro det nøgne løfte, og ikke acceptere følelelser for tro. Når vi har fuld tillid til Gud, når vi stoler på Jesu fortjenester som en syndstilgivende Frelser, skal vi få al den hjælp vi kan ønske.