I vore menigheder bliver der ofte bedt om gaver og ofre til hjemmemissionsarbejdet og opretholdelsen af missionsarbejdet i det fremmede. Lad os ikke klage, når vi bliver bedr om at give, for at værket kan gå fremad. Hvad gør disse hyppige opråb nødvendige? Er det ikke missionsarbejdets hurtige vækst? Skal vi forsinke denne vækst ved at nægte at give? Fra hver eneste menighed burde der opstige bønner til Gud om, at pligttroskab og gavmildhed måtte tiltage. De, hvis hjerter er knyttede til Kristi hjerte, vil glæde sig over at kunne gøre så meget som muligt for at fremme Guds sag. De vil fryde sig over den stadige udvikling og fremgang, som betyder større og hyppigere ofre.