Da mennesket blev kastet i håbløs ulykke, da de havde del i døden, forlod det himmelske riges majestæt, glans og herlighed og ydmygede sig selv til et liv i uforlignelige lidelser og ydmygelse, og en forsmædelig død, så han kunne blive afsætningssten for mennesker, så de kan klatre op ad hans fortjenester, og med livskraften fra hans blod kunne tjene Gud, så Gud kan acceptere menneskets anstrengelser med at holde hans brudte lov, og ved lydighed kan mennesket således bringes tilbage igen og genindsat i Eden, og atter dele den herlighed, som først blev givet det hellige par, da de stod i skønhedens fuldkommenhed, og i deres hellige uskyldighed i edens have. Dette skulle gives tilbage til Adam og hans trofaste børn, som ved Kristi blods fortjenester skal vaskes og helliges og gøres værdige til at komme tilbage til at spise af livets træs evige frugt som Adam og Eva blev nægtet al ret til på grund af ulydighed. Da vi nægtede at acceptere Kristus som vor Frelser, er vi da i en ophøjet position? I virkeligheden ikke, vi er bare det samme sted, hvor Adam og Eva var efter deres overtrædelse, fornedret, faldet og uden en Frelser; præcis der hvor de forblev, om de ikke havde taget imod Jesus Kristus, som deres Genløser.