Om søndagen begyndte mødet halv seks om morgnen, og fortsatte en time og et kvarter. Halv otte om morgnen var sæderne fyldte igen, og jeg talte til de tilstedeværende over mådeholdenhedens tema, fra Rom. 9, 24-27. Jeg har aldrig før følt det mere alvorligt når jeg taler til et folk om mådholdenhedens tema, og ved den lejlighed fik vi bevist at mange hjerter var dybt berørte. Jeg blev opfordret til at tale igen over emnet mådenholdenhed søndag aften, hvilket jeg gjorde. Der virkede ikke til at være en mindre interesse. Efter foredraget søndag aften blev listen med afholdsløftet sendt rundt og der blev tegnet et hundrede og syvogtredive navne. Det var beklageligt, at enkelte navne savnedes, for vi kunne ikke se, at der var nogen grund til det, som et sandt Guds barn med rette kunne anføre. De undskyldte sig med, at deres arbejde førte dem hen, hvor der blev sendt vin rundt (som skik er her til lands), og de kunne ikke afvise den af frygt for at fornærme deres arbejdsgivere. Jeg syntes, at her var netop en god anledning til at tage korset op og lade lyset skinne som Guds ejendomsfolk, som han renser sig.