Vi bør aldrig skamme os over mådeholdenhed i alle ting, når vi husker på Kristi lange og smertefulde faste at bryde kraften over Satans fristelser på menneskeslægtens appetit. Kristus kæmpede kampen i smerte, i svaghed og besejrede Satan, gjorde det muligt for mennesker at sejre i Jesu Kristi navn og styrke. Hvorfor skulle Jesu efterfølgere skamme sig over at afvise det fristende vinglas?! Daniel nægtede at drikke af kongens vin, eller spise af maden på kongens bord, fordi virkningen på hans fysiske og mentale kræfter ikke ville være sådan at han får den nødvendige styrke. Til alle tider og ved alle lejligheder kræver det moralsk mod at modstå fristelse på appetittens område. Vi må regne med, at dette vil overraske dem, der ikke har for vane helt at afstå fra alle stimulanser. Men hvordan kan vi arbejde for reformens fremgang, når vi retter os efter deres vaner og levemåde, som vi færdes iblandt? Her er netop anledningen til at vise, at vi er et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode gerninger. De, der drikker øl, vil vise deres ølglas frem, og de, der bekender sig til at være Guds børn, kommer med den samme undskyldning for ikke at underskrive afholdsløftet, nemlig at de vi blive budt på øl, og at det vil være upassende at sige nej. Sådanne undskyldninger kan fremføres i det uendelige, men de har ingen værdi, og det er beklageligt, at nogen, som giver sig ud for at tro på sandheden, kan nægte at underskrive afholdsløftet, nægte at værne om deres egne sjæle og beskytte sig mod fristelse. De vælger at lade baren være åben, så de let kan gå derind og sige ja til fristelsen uden at gøre sig nogen anstrengelse for at stå den imod.