Om søndagen møder du mennesker der flokkes i øl haverne, og vi møder dem igen idet de vender tilbage, nogle kan knapt nok gå lige, medens andre vrøvler, med vaklende manerer, og uintelligente gestikulationer. Fornuften som Gud har givet dem, som en hellig betroelse, er omtåget, og resultatet er at de evige ting ikke kan ses. Arbejdet fra alle dem som hævder at tro sandheden for denne tid, både unge mænd og unge kvinder, kan ikke behage Jesus hvis de ikke møder de onder som har sneget sig ind i samfundet, med al deres indflydelse, og fængsler, om muligt, umådeholdenhedens strømme, med dens demoraliserende kræfter. Selvom mådeholdenheden har sine åbenlyse tilhængere, skal ikke vi, som fremhæver afholdenheden, komme frem til fronten og vise os selv rodfæstede på mådeholdenhedens side, stræbe efter en evig krone, og ikke udøve den mindste indflydelse til dens frygtelige onde, afholdenhed, som fører både mænd og kvinder fra en grad til en anden grad af føjelighed for selvet, og bereder deres sjæle til undergang. Ikke alle, som hævder, at de tror på sandheden, har taget den indstilling til afholdsspørgsmålet, som det er deres hellige pligt at gøre. Nogle har holdt sig langt borte fra at ville tage et afgjort standpunkt for afholdssagen, og af hvilken grund? Nogle siger, at når der sendes vin eller øl rundt, så har de ikke moralsk mod til at sige: "Jeg har underskrevet afholdsløftet om ikke at drikke berusende vin, øl eller spiritus." Skal deres navne stå indført i Himmelens bøger til forsvar for tilfredsstillelse af appetitten?