Det var der, at de præster og rådsherrer, som ikke havde givet respons på hans guddommelige lære og mission, havde hånet ham, som var ved at dø for at genløse mennesket. Det var der, at de havde skældt ham ud og spottet ham, idet de rystede på hovedet og sagde: "Du, som nedbryder templet og bygger det op i tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds Søn, og stig ned af korset!" Sådan spottede også ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de ældste og sagde: 'Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelste. Han er jo Israels konge! Lad ham nu sige ned af korset,s å vil vi tro på ham: Han har sat sin lid til Gud; lad ham nu udfri ham, hvis han har behag i ham; han har jo sagt: 'Jeg er Guds Søn.'" Ypperstrpræsterne og rådsherrerne, som forkastede Guds Søn,v ar gået fra en grad af blindhed til en anden i deres hårdhed og vantro. De havde nætet de første stråler af guddommeligt lys, og til sidst var de fuldstændigt blinde over for tegnene på Kristi guddommelighed på grund af deres egen fordærvethed og stædighed. Søskende, det er en frygtelig ting at nægte at modtage den første lysstråle, for I vil dermed blive ledt til at forkaste større lys. Efter sandheden engang forgæves har appelleret til jeres hjerter, vil de efterfølgende beviser på hans hellige karakter blive svagere for jeres forståelse, og hvor stort vl jeres mørke ikke blive.