Gud er kærlighed. Han har omsorg for de skabninger han har dannet. "Som en fader forbarmer sig over sine børn, forbarmer Herren sig over dem, der frygter ham." Han har ikke påtænkt at hans skabninger skal være i elendighed. Har nogen af os egentlig overvejet hvor meget vi har at være taknemmelig over? Husker vi på Herrens nåde er ny hver morgen, og at han svigter aldrig? Indrømmer vi vor afhængighed af ham, og giver udtryk for tak for al hans gunst? Modsat glemmer vi ofte at ”lutter gode og fuldkomne gaver kommer ned ovenfra, fra himmellysenes Fader”. Mange erfarer unødig bedrøvelse. De trækker tankerne væk fra Jesus, og kredser dem for meget om sig selv. De forstørrer små vanskeligheder, og taler modløshed. De gør sig skyldig i en stor synd, når de græmmer sig over Guds forsyn. For alt det som vi har og er, står vi gæld til over for Gud. Han har givet os kraft, som i vist omfang, ligner deres som han selv besidder; og vi bør arbejde alvorligt på at udvikle disse kræfter, ikke behage og ophøje selvet, men forherlige ham.