Gud gav dem et hundrede og tyve års prøvetid, og under den tid ble der forkyndt til dem gennem Metusalem, Noah og mange andre af Hans tjenere. Havde de lyttet til disse trofaste vidners vidnesbyrd, havde de angret og vendt tilbage til deres loyalitet, Gud ville ikke have udslettet dem. Men advarslerne gjorde kun indtryk på dem for en tid. Kristus var deres sonoffer, deres mellemmand, men de havde ingen tro på Ham, og Hans mellemkost for deres skyld var frugtesløs. Idet prøvetiden drog nærmere sin afslutning, kom den tjeneste der var Gud behørig, helt ud af deres tanker; og ordet gik frem: ”Jeg har besluttet at gøre ende på alt kød, fordi jorden ved deres skyld et fuld af uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af jorden.”