Adam lyttede til fristerens ord, gav efter for hans antydninger og faldt i synd. Hvorfor blev dødenns straf ikke eksekveret med det samme i hans tilfælde?-- Fordi der var fundet en løsesum. Guds enbårne søn påtog sig frivilligt menneskets synd på sig selv, og påtog sig at gøre forsoning for den faldne slægt. Der burde ikke være tilgivelse for synd, hvis denne forsoning ikke var blevet givet. Havde Gud tilgivet Adam's syn uden forsoning, ville synd være blevet gjort udødelig, og ville være blevet foreviget kraftigt at det ikke ville kunne modstås. Husk på hvor hurtig Adams efterkommere gik i forfald, efter at han havde overtrådt loven, hvor Gud havde angret så tydeligt sin skabelse af menneskene. De fulgte deres onde hjerters fantasi, og der blev ikke agt på Åndens higen. De nægtede at lade sig irettesætte. De fik en overflod af velsignelser de selv kunne nyde, og de glemte meget snart at de havde forspildt det evige liv.