Hvor meget ondt vil der ikke ske hvis andre fordømmer så uklogt. Oh, hvad vi end gør, så lad os ikke lægge os imellem sjæle og Gud. Hvor ofte har kritik ikke fra andre, i menigheden og i verden, ført til lukkede døre, for de dyrebareste sandheder der kunne få adgang til hjerter, og sjæle kunne være omvendte til Gud. Vi behøver at ydmyge os selv for ethvert skridt, og opløfte Golgatas Menneske, Guds Lam der bærer alverdens synd bort. Tal om Kristi karakters elskelighed. Vi er pålagt at ”være hellige i al vor færd”. Herren siger: ”Vær I hellig, for jeg er hellig.” Vi må udvikle en Kristus-lignende karakter, ellers vil vi aldrig komme ind i himlens rige. Vi skal have selvet skjult bagved Jeus. Vi skal lære hjertets sagtmodighed og ydmyghed i hans skole. Al selvtilstrækkelighed må lægges langt borte fra os. Vi skal komme i en position for Gud, hvor vi kan bringe den hellige og ophøjede sandhed i Åndens demonstration og med kraft, så at der ikke vil være smag af selvet. Selvet blev ofte blandet med sandhed, så tilhørerne vender sig bort i væmmelse. O, måtte vi forstå Guds vilje og veje i meget højere grad.