Review and Herald 26/04 1892

Kristi instruktion til Sine efterfølgere (Fortsat)

Konger, guvernører og ledende mænd vil høre om jer gennem rapporter fra sådanne, som er fjendtligt indstillede til jer og jeres tro og karakter vil blive fremstillet forkert for dem. Men de, som er genstand for falsk anklage, vil få lejlighed til at blive stillet over for deres anklagere for at forsvare sig. De vil få den forret at bringe lyset til dem, der kaldes verdens store mænd og hvis I har studeret jeres bibel og er rede til forsvar over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer, med sagtmodighed og frygt, så vil jeres fjender ikke kunne gendrive jeres visdom. Nu er anledningen der til at erhverve den største åndelige kraft ved at granske Guds ord. Men hvis I er ugidelige og ikke graver dybt i sandhedens guldgrube, så vil I ikke være forberedte på den krise, der snart kommer over os. Gid I ville forstå, at hvert øjeblik er kostbart! Hvis I lever af hvert ord, som udgår af Guds mund, så vil I ikke være uforberedte. Hvis jeres arbejde udføres i Gud, og I vil gøre sådan som Kristus har befalet jer, vil jeres forstand udvides; for ”så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt.” David udbryder: “Hvor elsker jeg dog din lov! Hele dagen grunder jeg på den. Dit bud har gjort mig visere end mine fjender, thi det er for stedse mit. Jeg er klogere end alle mine lærere, thi jeg grunder på dine vidnesbyrd. Jeg har mere forstand end de gamle; jeg agter på dine bud.”

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.