Herren fandt det belejligt at sige sin lov, under et ærbødig storhed og ophøjethed, i overensstemmelse med dets ophøjede karakter. De ti bud blev sagt i torden og flammende ild, og i kraft og megen herlighed. Herrens stemme var som en basun, der blev højere og med rullede med fuld styrke ned ad bjerget. Jorden rystede og skælvede, og bjerget synes at bevæge sig fra sin grundvold. Det meste af Israel rystede af skræk, og faldt på deres ansigter for Herren. Den æres frygt indgydende stemme, og frygtelige herlighed viste sig på bjerget og var det mest indtryksfulde for dem.