Kære brødre: "ransag jer selv, om I er i troen." Men praktiserer I det I tror? Har I fred med Gud og jeres brødre? Kan I bede i oprigtighed: "Tilgiv vore skyld, som vi tilgiver vore skyldnere?" eller er du fremmed for din broder, fordi I tror at han har såret dig? Er der ingen misfornøjede iblandt jer? Er der ingen bitterhed i jeres hjerter, ingen misundelse, ingen jalousi, ingen onde tanker, ingen fejlvurdering hos jeres brødre? Er der ingen kappestrid, intet ønske om særlig gunst eller ære, intet ønske om at få overherredømme? Disse følelser eksisterer i større eller mindre grad iblandt brødre.