I menigheden er der arbejde til alle, som elsker Gud og holder hans befalinger. Ens bekendelse er ikke nødvendigvis bevis for, at man er en kristen. De ord, man taler, er ingen garanti for, at man er et omvendt menneske. Hør Kristi ord: "Hvorfor kalder I mig Herre, Herre og gør ikke de ting, jeg siger?" Hvis det daglige liv ikke er i overensstemmelse med Kristi vilje og gerninger, kan ingen gøre krav på at være et Guds barn og himlens arving. Der er en religion efter lovens bogstav, som Farisæerne havde, men en sådan religion giver ikke verden et kristeligt eksempel. Det repræsenterer ikke Kristi karakter. De, der har Kristus levende i hjertet, vil gøre Kristi gerninger. Sådanne er berettiget til ordets løfter. Idet de bliver et med Kristus, gør de Guds vilje og udviser hans nådes rigdomme. "Så skal du kalde, og Herren vil svare. Du skal råbe, og han skal sige: Her er jeg!" Åh, dyrebare løfte! Rækker du den sultne dit brød og mætter en vansmægtende sjæl, skal dit lys stråle frem i mørke, dit mulm skal blive som middag; Herren skal altid lede dig, mætte din sjæl, hvor der er goldt, og give dig nye kræfter; du bliver som en vandrig have, som rindende væld, hvor vandet aldrig svigter. Es 58,10-11. I kal kontrast til de knurrende og klagende onde, vil Guds tjenere synge: Jeg vil prise dig, Herre, af hele mit hjerte, lovsynge dig for guderne; Jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige tempel, og mere end alt vil jeg prise dit navn for din miskundheds og trofastheds skyld; thi du har herliggjort dit ord. Den dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig mod, i min sjæl kom styrke. Alle jordens konger skal prise dig, Herre, når de hører din munds ord, og synge om Herrens veje; thi stor er Herres ære, thi Herren er ophøjet, ser til den ringe han kender den stolte i frastand. Sl 138,1-6. Så lad ikke noget, der ligner stolthed eller storhed i egne øjne, blive næret i hjertet, for det vil skubbe Jesus ud af hjertet, og tomrummet vil så blive fyldt med Satans egenskaber.