Review and Herald 2/05 1899

Et eksempel på trofasthed – nr. 1

Denne beretning har været nedskrevet for vor skyld. Der har været og vil være et behov for at se efter Gud efter råd. Vi må ikke stole på menneskers råd. Vi behøver større dømmekraft, så vi kan skelne mellem sandhed og vildfarelse. Historien fra Israels børn viser det visselige resultatet af at vende sig fra bibelens principper til menneskers sæder og skikke. Herren vil ikke være til tjeneste når menneskets selviskhed tilfredsstilles, og fordærver hans arbejde. Han vil ikke give de planer fremgang som leder bort fra troskab mod Hans bud. Han kræver at de talenter der er lånt til mennesker skal bruges til at blive på Hans veje, at udøve retfærdighed og dømmekraft, uanset om det er at nedbryde eller at genopbygge. Gud vil ikke have at vi følger menneskers, som har ignoreret Hans ord, og gør sig selv til skamme med deres levemåde og råd. De har lagt sig selv som lænkede ofre på mammons alter, og kristendommens enkle og simple principper ignorer de. Satan jubler, for lyset fra Retfærdighedens Sol skinner ikke i deres hjerter.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.