Herrens udvalgte folk viste sig selv som uværdig. De viste sig selv som selviske, rænkefulde og skammelige. Men iblandt Israels børn var der kristne patrioter, som var lige så sande som stålsatte på princippet, og Herren så på disse loyale mennesker med stort behag. Der var mennesker som ikke vil fordærves af selviskhed, som ikke ville ødelægge Guds arbejde ved at følge fejlagtige metoder og praksis mennesker som ville ære Gud, når alle ting var tabt. De skulle lide med den skyldige, men i Guds forudseenhed var deres fangenskab i Babylon middel til at bringe dem ud til fronten, og deres eksempel på pletfri renhed skinner af himmelsk vellyst.