Hvis vi vil udvikle en karakter, som Gud kan antage, må vi danne korrekte vaner i vort religiøse liv. Daglig bøn er lige så væsentlig for væksten i nåde, som den timelige føde er for det fysiske velbefindende. Vi skulle vænne os til ofte at løfte tankerne til Gud i bøn. Hvis tankerne vandrer på må og få, må vi bringe dem tilbage. Ved vedvarende anstrengelse vil vane til sidst gøre det let. Vi kan ikke blot for et øjeblik adskille os fra Kristus og så være i sikkerhed. Vi kan have hans nærværelse til at følge os for hvert et skridt, vi tager, men kun ved at iagttage de betingelser, han selv har stillet.