Apostlen Paulus blev højligt æret af Gud og blev taget til den tredje himmel i et helligt syn, hvor han så scener, hvis herlighed ikke kunne åbenbares for dødelige. Alligevel gjorde det ham ikke pralende eller gav ham selvtillid. Han var sig betydningen af konstant vågen selvfornægtelse bevidst og erklærer klart: "Jeg er hård imod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet." (1Kor 9, 27)