Skønt Paulus til sidst sad indespærret i et romersk fængsel - lukket inde for lys og luften fra himlen, afskåret fra sit arbejde med evangeliet og i øjeblikket ventende på at blive dømt til døden, så gav han sig alligevel ikke hen til fortvivlelse. Fra det mørke fængsel kom hans døende vidnesbyrd fuldt af ophøjet tro og mod, som har inspireret hellige og martyrer i alle de følgende århundreder. Hans ord beskriver passende resultatet af den helliggørelse, som vi har bestræbt os på at foreholde: "Thi mit blod skal nu snart udgydes til drikoffer, og tiden er inde, da jeg skal bryde op". (2Tim 4, 6) Den gode strid har jeg stridt, løbet har jeg fuldført, troen har jeg bevaret. Så venter mig nu retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig, men også alle dem, der har glædet sig til hans tilsynekomst." (2Tim 4, 7-8)