Intet mindre end perfektion og hellighed, vil det lykkes for dem at udvirke os de principper han har givet dem. Uden denne hellighed, er menneskehjertet selvisk, syndigt og sejrrigt. Hellighed leder ham til at være frugtbar, og forbliver i alle gode gerninger. Han vil aldrig blive træt af at gøre godt, han vil heller ikke virke for denne verden. Han vil se frem for at fremme den tid hvor himlens Majestæt skal ophøje de helliggjort til hans trone. Da skal han sige til dem: ”Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt.” Da opremser Herren selvfornægtelsens og barmhjertighedens gerninger, som de har gjort i mødfølelse og retfærdighed. Et helligt hjerte vil afføde rigtige handlinger. Det er fraværet af åndelighed, og hellighed som leder til uretfærdige handlinger, til misundelse, had, jalousi, onde tanker, og al hadefuld og afskyelig synd.