De som bekender gudsfrygt, og dog ikke helliggøres af den sandhed de bekender, kan blive ganske frække, fordi de kan skjule deres synder fra andre, og fordi Guds domme ikke kommer ind på en synlig måde over dem. De kan fremgangsrige ud for denne verden. De kan bedrage stakkels kortsynede mennesker, og se forbilledlige ud i fromhed og medfølelsen, medens de er i deres synder. Men Gud kan ikke bedrages. ”Fordi den onde gerning ikke i hast rammes af dommen får menneskenes hjerte mod til at gøre det onde, eftersom synderen gør det onde fra første færd og dog lever længe; men også ved jeg, at det skal gå dem godt, som frygter Gud, fordi de frygter for hans åsyn, og at det ikke skal gå de gudløse godt, og at deres levetid ikke skal længes som skyggen, fordi de ikke frygter for Guds åsyn.” Selvom en synders liv kan forlænges på jorden, får han ikke nogen plads på den nygjorte Jord. Han skal være blandt dem som David nævner i sin salme: ”En liden stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans sted, så er han der ikke. Men de sagtmodige skal arve landet.”