Alle som star indskrevet i denne hellige historie, når det gælder Israels børns rejser, blev skrevet til vor gavn, som verdens ende kommer over; men hvordan skal vi advares, instrueres og opmuntres af disse lektier, hvis vi ikke ransager skrifterne? Her er vi sørgeligt utilstrækkelige som et folk. Vi søger ikke Skrifterne, ejheller de Gamle eller Ny Testamente, så flittigt og omhyggeligt som vi burde. Vi er ikke så alvorlige som vi burde for at lære hvad der er Guds vilje med os. Under israelitternes vandringer i ørknen, medens de boede i telte, blev de pålagt at overholde særlige regler og regulativer, og betragtes nøje som rene, både i deres personlige vaner og i deres omgivelser; og i disse særlige enkeltheder forlanger Gud ikke mindre af sit folk nu. Man bør være særlig omhyggelig for orden og pæne forhold ved vore store lejrmøder, hvor mange lægger mærke til os. Disse møder er vigtige, og man må ikke spare på noget for at vor tro fremvises ordentligt. Gud er en ordnens Gud, og der bør ikke være forvirring i dette arbejde. Disse store samlinger bør gøres til oplæringsskoler, hvor folk lærer deres pligt over for Gud og hvordan de hjælper deres medmennesker, og lader deres lys skinne for verden.