Dette var i virkeligheden en prøve og trængsel for deres tro som tjente Herrens Israels Herre De frygtede at der gemtes så meget på synden i deres midte, at Gud ikke kunne gøre forunderlige ting i deres midte. Der var en umådelig masse som de ville møde, et tusinde, tusinde mænd. Men Asa havde ikke givet sig selv til fornøjelse; i fredstiden havde han beredt sig til enhver nødssituation; han; havde en hær oplært til kamp; men hvor få var de ikke sammenlignet med deres fjender! Svækkede denne sammenligning ikke deres tro? tog det modet fra deres anstrengelser? - Nej; troen voksede og styrkedes for en stund - ikke i selvtilstrækkelighed, men i Ham som de kunne stole på. Asas bøn blev ikke sendt forgæves. Han søgte Herren i sin velmagtsdage, og nu kunne han stole på ham i modgangsdagene. Ved sine bønner viste han at han ikke vær fremmed for Herrens forunderlige kraft. "Der har megen kraft, og den, der ingen har; hjælp os, herre vor Gud, thi til dig støtter vi os, og i dit navn er vi draget mod denne menneskemængde, herre, du er vor Gud, mod dig kan intet menneske holde stand."