En søster føler at hun er blevet velsignet meget, ved at deltage ved disse møder. Hun har været meget modløs. Det var som om at hun aldrig ville komme sig over det, at hendes krig var ved afslutningen. Hun tænkte at hun aldrig kunne adlyde sandheden, hendes vilje var ikke nok til at hun kunne gøre sådan. Men nu nærer hun et større håb, og er nu villig til at gribe fat på ny og arbejde på at overvinde, og forsøge at arbejde på det rette punkt i alle hendes livs tilskikkelser, uanset hendes omgivelser og omstændigheder. Hun ønsker at leve retsindigt over for Herren. Hun anmoder sine brødre og søstre at fortælle hende lige ud om hun er borte fra vejen, og hun vil tage venligt imod det, og elske dem for det. Hun ønsker at huske det hun har hørt, og de gode belærende ord, som hun har fået ved dette møde, og udføre det i praksis når hun kommer hjem.