En svensk bror er taknemmelig for retten til at sige nogle få ord. Han føler sig meget lykkelig. Han har nydt Guds velsignelse. Hvis han gik glip af dette lejrmøde ville det være et stort tab for ham. Han skulle forlade sin far og venner. Han har haft en erfaring med at forlade forældrene for sandhedens og Kristi skyld. Han håbede på at se dem og de vendte sig til sandheden. "Lad os instruere vore børn i livets Vej, så de ikke ledes på vildspor af kætteri, men frelses sammen med Guds folk. Lad os, mine svenske brødre, forenes med Guds folk, så ingen af os ledes bort fra hjorten. Hvor bedrøvede burde vi ikke være hvis der ikke er nogen som møder os der, når de lydige får deres løn."