God honors those who humble themselves before him. Moses disheartened by the discontent and murmuring of the people he was leading into the land of promise, pleaded with God for the assurance of his presence, saying: "See, thou sayest unto me, Bring up this people; and thou hast not let me know whom thou wilt send with me. Yet thou hast said, I know thee by name, and thou hast also found grace in my sight. Now therefore, I pray thee, if I have found grace in thy sight, show me now thy way, that I may know thee, that I may find grace in thy sight: and consider that this nation is thy people." And the Lord said, "My presence shall go with thee, and I will give thee rest."

Gud ærer dem som ydmyger sig selv for ham. Moses blev vanæret af det folk han førte til det forjættede land, og bad Gud om forsikring for hans nærhed og sagde: »Se, du siger til mig: før dette folk frem! Men du har ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig; og dog har du sagt: jeg kender dig ved navn, og du har fundet nåde for mine øjne! Hvis jeg nu virkelig har fundet nåde for dine øjne, så lær mig dine veje at kende, at jeg kan kende dig og finde nåde for dine øjne; tænk dog på, at dette folk er dit folk!« Og Herren sagde: ” »Skal mit åsyn da vandre med, og skal jeg således føre dig til målet?!«