God has been waiting long for his followers to manifest true humility, that he may impart rich blessings to them. Those who offer him the sacrifice of a broken and contrite spirit, will be hidden in the cleft of the rock, and will behold the Lamb of God, who taketh away the sins of the world. As Jesus, the sin bearer, the all-sufficient sacrifice, is seen more distinctly, their lips are tuned to the loftiest praise. The more they see of the character of Christ, the more humble they become, and the lower is their estimate of themselves. No heedless presumption is seen in their work. They do not seek self-exaltation; they are not anxious to mix common fire with the sacred fire of God's own kindling. Self is lost sight of in their consciousness of their own unworthiness and of God's wonderful glory.

Gud har længe ventet på, at hans efterfølgere skulle udvise sand ydmyghed, så han kan udgyde sine rige velsignelser over dem. De, der som offer bringer en bøjet ånd og et knust hjerte, vil blive skjult i den evige klippe og se Guds Lam, som borttager verdens synd. Efterhånden som Jesus, Syndebæreren, det fuldgyldige offer, ses klarere og klarere, lyder den højeste pris fra deres læber. Jo mere de ser af Guds karakter, des mere ydmyge bliver de og des ringere regner de sig selv. Der ses ingen upåagtet formastelig i deres arbejde. De søger ikke selvophøjelse, de er ikke urolige for at blande almindelig ild med den hellige ild optændt af Gud selv. De taber selvet af syne i bevidstheden om deres egen uværdighed og Guds vidunderlige herlighed.