Herren forlanger at hans tjenere er energiske. Det behager ham ikke at se dem ligegyldige og passive. De bekender at få bevis for at Gud har udvalgt dem på en særlig måde til at undervise folk i livets vej; alligevel nytter deres omgang med andre ikke noget, og de viser at de ikke har påtaget sig en byrde for værket. Deres egne sjæle er ikke besjælet med de mægtige sandheder som de bringer andre med. Nogle forkynder disse sandheder som er af så stor betydning på en så ligegyldig måde at de ikke kan påvirke folk. "Gør efter evne alt, hvad din hånd finder styrke til." Mennesker som Gud har kaldet, på oplæres til at anstrenge sig, og arbejde alvorligt, med utrættelig iver ham at trække sjæle ud af ilden. Når prædikanterne mærker sandhedens kraft i deres egne sjæle, gyser det helt igennem dem, så vil de have kræfter der påvirker folks hjerter; de vil vise at de tror fast på de sandheder der forkyndes for andre. De bør have sjæles værdi i tankerne, og dybderne i Frelserens uforlignelige kærlighed. Dette vil vække sjælen så de kan sige sammen med David: "Mit hjerte brændte i brystet, ild lued op."